Spring til indhold

Ågerup Skole

Ågerup Skole er beliggende på et dejligt overskueligt område, skrånende ned mod bunden af Isefjord mellem kirke, fjord og campingplads.

Skolen har 0. til 6.klasse, og på samme område ligger institutionen Ågerup Børnehus, som huser vuggestue og børnehave. Sammen har vi mange års gode erfaringer med samarbejde på kryds og tværs.
Det giver et trygt, tæt og godt miljø, at alle på stedet - børn og voksne imellem - kender hinanden både fra undervisning, frikvarterer og SFO-tid.
Hver morgen kl. 8.00 starter vi dagen med fælles morgensang og aktuelle meddelelser i vores morgensangslokale. Herefter går børnene ud i hver sin klasse. Med jævne mellemrum holder vi også fælles skolekomsammen i vores gymnastiksal, hvor der er underholdning.

Vores undervisningslokaler er nye, lyse og velindrettede. Vores udendørsarealer er lige så dejlige, med nyindrettede legeområder til skole-, børnehave- og vuggestuebørn med skoleskov, bålhus med indlagt vand og el, svævebane, Tarzanbane, rutsjebaner, multibane, boldbane, sandkasser og meget mere. 
Både vores SFO og vores institution er DGI-certificeret.

Du er meget velkommen til at kontakte den pædagogiske leder, som gerne svarer på spørgsmål og viser skolen frem.

Kontakt

Vibeke Karstoft Hansen

Pædagogisk leder og daglig leder
Ågerup Skole og SFO
Telefon: 72 36 83 94
E-mail: vihan@holb.dk