Spring til indhold

Stestrup SFO

Velkommen til Stestrup SFO

Stestrup SFO
Vi har masser af plads både inde og ude, og det giver os muligheder for at skabe rum og kroge til stor gavn for børnene.

Vi har dejlige, grønne områder omkring skolen, bl.a. et stort bål-hus omgivet af et naturområde. Det giver os mulighed for at lægge udendørs aktiviteter i enkelte timer eller hele dage.

Om vores hverdag



Vi har morgenåbning fra 6.30 til 8.00 på alle skoledage, hvor børnene kan spise morgenmad i fred og ro, få hjælp til lektier eller lege og spille. Børnene sendes i skole fra SFO kl. 7.50.
Når børnene kommer fra skole, krydser de sig ind på Tabulex. Herefter kan børnene fordele sig på dagens aktiviteter, ude og inde.

Vi tilbyder eftermiddagsmad, som f.eks. kan være boller, frugt, koldskål, noget varmt o.a. Serveringen kan foregå i fællesrummet, men den kan også foregå omkring bålet, eller på legepladsen i øvrigt.

Om vores aktiviteter



Aktiviteterne spænder vidt, både ude og inde og gives for det meste som tilbud børnene kan vælge til - eller vælge fra.

Meget er bestemt af årstidernes skiften, højtider, traditioner og ikke mindst af børnenes egne initiativer.

Legetøj og spil kan bruges frit, bare man rydder op efter sig!

Vi bruger ofte skolens gymnastiksal eller hallen.

Tabulex SFO



Vi benytter Tabulex SFO til registrering af komme/gå tider, forældreaftaler, og stamoplysninger. Børnene skal selv taste sig ind på en skærm når de møder i SFO, og de skal selv taste sig ud når de forlader SFO.



Feedback

Sidst opdateret

29.05.2019

Ansvarlig redaktør

Katrine Ellegaard Rasmussen

Skriv dit barn op til SFO

Åbningstider

Morgenåbning

Alle dage fra kl. 6.30 og frem til skoletiden begynder.

Lukning

Man- torsdag: Efter skoletid og frem til kl. 17.00. 1 gang om ugen holder vi aftenåbent til kl. 20.

Fredag: Efter skoletid og frem til kl. 16.30
- Ågerup SFO og Vipperød SFO har åbent til kl. 17.

SFO og klubliv - der er plads til alle

SFO- og klubliv er mavepinegrin, sjove lege og gode snakke og en voksenhånd at holde i, indtil mor og far er hjemme fra arbejde igen.
Det er spirende børne- og ungdomsliv i trygge rammer, og der er altid plads til dig.

Se videoen her: SFO - der er plads til alle

Kampagne for folkeskolerne i Holbæk Kommune

Som folkeskole er vi tæt på alle. Det er noget af det helt særlige, folkeskolen kan. 

Kampagnen er til for dig, for at give dig tryghed i skolevalget for dit barn. Den er til for dig, der dagligt bruger folkeskolen - både som elev, forælder og medarbejder. 

Se kampagnevideoen her