Afdeling Stestrup

Pædagogisk leder Henning Møller Jørgensen kan træffes på telefon 7236 6342/ mail: hmj@holb.dk

Afdeling Stestrup

er en skoleafdeling, som ligger i det åbne land mellem flere landsbyer. Vi har ca. 135 børn i skolen og næsten alle går i SFO.

Vi har masser af plads både inde og ude, og det giver os muligheder for at skabe rum og kroge til stor gavn for børnenes trivsel.

På den anden side af skolegården er børnehaven og vuggestuen, og dette tætte fællesskab betyder, at børnene fra en tidlig alder vænnes til at komme på skolen - f.eks. til idræt og morgensang. De ældste børn fra børnehaven starter i SFO 3 måneder inden skolestart, så de gradvist kan lære skolen at kende.

Vi har dejlige, grønne områder omkring skolen, bl.a. et stort bål-hus omgivet af et naturområde. Det giver os mulighed for at lægge undervisning udendørs i enkelte timer eller hele dage.

Vi lægger vægt på, at vi alle kender hinanden, og at store og små børn i løbet af året deltager i fælles forløb. Det sker ved emneuger, ved at store børn læser med små børn, ved den daglige morgensamling med fællessang og når store børn i legepatruljen organiserer aktiviteter for de mindre i frikvartererne.

Vores fokus er altid på børnenes trivsel og et godt forældresamarbejde, for dette er forudsætningen for børnenes læring.

Kommunikation

Hele Kildedamsskolen benytter Skoleporten som grundlag for al skriftlig kommunikation - Skoleporten omfatter skolens webside www.kildedamsskolen.dk samt forældre- og elevintra. Forældre anbefales jævnligt at besøge skolens webside og vi forventer, at forældrene besøger Forældreintra dagligt.



Feedback

Sidst opdateret

20.06.2017

Ansvarlig redaktør

Marianne Klarskov