Afdeling Ågerup

Pædagogisk leder Ole Danielsen kan træffes på telefon 7236 6402/ mail: oleda@holb.dk

Afdeling Ågerup

Afdeling Ågerup på et dejligt overskueligt område, skrånende ned mod bunden af Isefjord mellem kirke, fjord og campingplads.

Afdelingen har 0. til 6.klasse, og på samme område ligger institutionen Ågerup Børnehus, som huser vuggestue og børnehave. Sammen har vi mange års gode erfaringer med samarbejde på kryds og tværs. Det giver et trygt, tæt og godt miljø, at alle på stedet, børn og voksne imellem, kender hinanden både fra undervisning, frikvarterer og SFO-tid. 

Hver morgen starter dagen kl. 8.00 med fælles morgensang og aktuelle meddelelser i vores morgensangsrum, hvorefter man går ud i sin klasse. Med jævne mellemrum holder vi også fælles skolekomsammen, som foregår i vores gymnastiksal, hvor der så er underholdning.

Vores undervisningslokaler er nye, lyse og velindrettede, og vores udendørsarealer er lige så dejlige, med nyindrettede legeområder til skole-, børnehave- og vuggestuebørn med skoleskov, bålhus med indlagt vand og el, svævebane, Tarzanbane, rutsjebaner, multibane, boldbane, sandkasser mm. Både vores SFO og vores institution er DGI-certificeret.

Kommunikation

Hele Kildedamsskolen benytter Skoleporten som grundlag for al skriftlig kommunikation - Skoleporten omfatter skolens webside www.kildedamsskolen.dk samt forældre- og elevintra. Forældre anbefales jævnligt at besøge skolens webside og vi forventer, at forældrene besøger Forældreintra dagligt.



Feedback

Sidst opdateret

13.10.2017

Ansvarlig redaktør

Marianne Klarskov